Motiw Foundation

En moderne platform til fondsadministration på Microsoft Power Platform

Motiw Foundation er en letvægts fondsløsning bygget på standardkomponenter fra Power Platform. Fundamentet er allerede etableret – så I kan komme hurtigere i gang, til en markant lavere implementeringsomkostning, uden at gå på kompromis med jeres krav til sikkerhed, fleksibilitet og ejerskab over egne data.

Kontakt os →

Hvorfor en letvægtsløsning

Motiw Foundation indeholder de centrale byggeklodser, som sammen med jeres konkrete forretningsbehov danner den endelige løsning. Fordi fundamentet allerede er bygget, reduceres implementeringsomkostningerne væsentligt sammenlignet med en løsning fra bunden.

Samtidig får I – med Power Platform som fundament – mulighed for løbende selv at konfigurere og tilpasse løsningen, i takt med at behovene ændrer sig. Enten via low-code funktionalitet eller med AI-assistance.

Løsningen implementeres i jeres egen Microsoft-tenant. Data lagres i Dataverse i jeres eget miljø, så I bevarer fuldt ejerskab over jeres data – de opbevares ikke hos Motiw. Løsningen er i princippet leverandøruafhængig, og Motiw bistår både med implementering og efterfølgende drift og vedligehold.

De tre kernedele

Fondsadministration (Power Apps) Jeres interne administrationssystem til ansøgnings- og bevillingshåndtering, med formularbygger og skræddersyede visninger og dashboards.

Ansøgningsportal (Power Pages) En skræddersyet portal målrettet eksterne ansøgere og bevillingshavere.

Bedømmelsesportal (Power Pages) En portal målrettet direktion, bestyrelse eller eksterne bedømmere.

En dynamisk formbuilder

I får mulighed for helt selv at tilpasse ansøgningsformularer via en drag-and-drop editor. Her kan der opsættes felter, sættes validering, defineres regler for indtastning, og mappes til datafelter i ansøgningssystemet.

Formularerne kan opsættes i sektioner og i flere trin, med betingelser for hvilke felter der skal vises hvornår.

En skræddersyet ansøgningsportal

Jeres ansøgere får adgang til en portal, der kan styles efter behov, med:

  • Profilhåndtering, herunder repræsentation af virksomhed
  • Ansøgning af støtte via opsatte runder, støtteområder og ansøgningsformularer
  • Kladder og løbende indblik i ansøgningers status
  • Mulighed for at indsende ansøgninger af flere omgange, ved trinopdelte ansøgninger

En intuitiv bevillingsoplevelse

Efter en bevilling kan bevillingshaveren følge processen fra ansøgningsportalen – oprette og se status på anmodninger og afrapporteringer, kommunikere via et beskedmodul, dele adgang med andre, og oprette og følge udbetalinger.

Sikker og moderne loginhåndtering

Login sker via Microsoft Entra ID. Interne medarbejdere logger på med eget Microsoft-login, mens ansøgere og bedømmere logger ind via Entra External ID – hvilket giver en uafhængig loginløsning med høj sikkerhed og skalerbarhed. Løsningen kan udvides med eksterne godkendelsesudbydere, fx MitID.

I bestemmer selv

I får løbende mulighed for selv at vedligeholde runder, støtteområder, afrapporterings- og anmodningstyper samt ansøgningsformularer – så I altid er herre over, hvilke runder der er aktive, og hvordan ansøgningsformularen skal se ud.

Med en dynamisk skabelonmotor kan I selv oprette og justere skabeloner til automatiske henvendelser eller bevillingsbreve, i Word eller som e-mail.

Notifikationer, når det betyder noget

I kan selv opsætte, hvornår systemet skal give besked — enten in-app eller via e-mail — og løbende tilpasse det, i takt med at forretningen ændrer sig.

Sikkerhedsstruktur og roller

Løsningen er bygget med en stærk sikkerhedsstruktur, hvor forskellige brugere har adgang til forskelligt data via afdelinger, grupper og sikkerhedsroller. Motiw Foundation kommer med et sæt standardroller (fx bestyrelse, sekretariat, økonomi, kommunikation, bedømmer), som kan udvides og tilrettes jeres konkrete behov.

Integrationer, der giver mening

Fordi Motiw Foundation er bygget på Dataverse og Power Platform, er det let at integrere med Business Central. Integrationskomponenter i Azure eller via Power Automate muliggør desuden integration til eksterne systemer, herunder Danmarks Statistik.

Dokumenter opbevares i SharePoint, men kan tilgås direkte fra ansøgningen i en indlejret visning. Med integration til Outlook kan I tilgå ansøgningsdata direkte i mailen, og al relevant dialog gemmes automatisk i Motiw Foundation.

Rapportering, der følger med

Løsningen etableres med standardrapportering via Power BI, baseret på jeres ansøgninger, bevillinger, udbetalinger og mødebehandlinger. I ejer alle rapporter og kan selv tilpasse dem – alene eller sammen med Motiw.

Løbende anonymisering

I takt med at bevillinger afsluttes, kan data løbende anonymiseres, pseudonymiseres eller fjernes – efter regler I selv definerer og tilpasser.

AI, hvor det giver værdi

Med Microsoft-platformen som fundament kan I løbende tilføje AI-funktioner.

Fra Microsoft Copilot og Copilot Studio til low-code AI Builder eller specialiseret implementering via Azure Foundry.

Dermed frigøre tid fra trivielle opgaver til det, der skaber værdi.

Vil I høre mere om, hvordan Motiw Foundation kan give jeres fond ro og retning i ansøgnings- og bevillingsarbejdet?

Kontakt os →